Masks of Nyarlathotep

Mødet med den sorte Farao
og Carlyle ekspeditionens skæbne??

Fast besluttet på, at finde ud af, hvad Carlyle ekspeditione ledte efter, beslutter gruppen sig for at lede i den skæve pyramide. Der er tilsyneladende flere veje ind i pyramiden og efterforskerne vælger en faldefærdig gang under restaurering. I et større rum, finder Tom to store Bas relief’er, hvoraf det en er “hængslet”. Med meget lille indsats åbner efterforskerne op til en lang gang, der snor sig opad flere hundrede meter. Endelig åbner gange op i et rum, via en stor asymmetrisk bue.

Rummet er rigt dekoreret. Der er 6 søjler, 3 på hver side, der leder op til en stor trone. Hver søjle er besat af enten ædelstene eller mærkeligt udseende krystaliserede metaller. De er alle kolde ved berøring. Tronen er lavet af natsort obsidian og besat med hidtil ukendte sten.

Vægen bag tronen er inskriberet og illustreret og fortæller, på egyptisk, om de gamle guder og de ydre planer. De omtaler bl.a. fødslen af Nyarlathoteps afkom i den sorte vinds bjerg.

Til venstre for tronen er væggen inskriberet med himmelske legemer. Bartholomew genkender et par konstellationer, men kan ikke komme det nærmere og bruger en rum tid på at lave en nøje aftegning af væggen.

På den højre væg er et forvrænget verdenskort. Kontinenter er nemme at genkende, men der er ingen byer eller grænser aftegnet. En aflang trekant er aftegnet på kortet i indlagt guld, spændt ud mellem tre rå ædelsten indsat i det østkinesiske hav, det centrale Kenya og vestaustralien. En bue af ibenholt skærer sig igennem hele kortet gennem det indiske ocean. Okkulte symboler omkranser kortet og Bartholomew mener at der står noget i stil med De ældste vil vende tilbage og alle vil skælve ved synet af deres frygtelige storhed.

Da efterforskerne mener at have fundet nok spændende sager at forelægge Kafour opdager de til deres gru at udgangen er væk. Der er kun en glat mur der hvor hvælvingen var. Efter en times leden og søgen beslutter Bartholomew sig for, at se, hvad der sker, hvis han sætter sig på tronen.

I same øjeblik han sætter sig, bryder ilden ud i de 6 søjler. Bartholomews øjne bliver nærmest sorte, hvis de da ikke helt er forsvundet. I det hylster der engang var Bartholomew, hilser Nyarlathotep opdagerne velkommen. Hans spørger til deres fortagene og tilbyder dem at underkaste sig ham og tjene som hans slaver. Han har brug for nye kadavrer, nu hvor hans tidligere droner ikke kunne udfører opgaverne tilfredsstillende.

Væggen med verdenskortet smelter i et syn, hvor Carlyle ekspeditionen går med deres bærere på en savanne et sted. pludselig revner jorden og ubeskrivelige klør og tentakler bryder op af jorden. Hjælpere bliver revet i stykker og knust for øjnene af efterforskerne. De hvide medlemmer bliver grebet og flænset og trukket skrigene ned i jorden, der lukker sig om dem.

Efterforskerne afslår til sidst tilbuddet, O’hara en kende for arrogant og han bliver kastet ind i vægen af en usynelig kraft. O’hara bliver ved bevidsthed, selvom flere kunne høre ribben knække. O’hara trækker sit våben og holder Nyarlathotep på skudhold. Det lader dog ikke til, at væsenet lader sig påvirke det fjerneste. Han tilbyder, i guddommelig nåde, at lade enhver efterforsker, der blander sig uden om hans sager i de dødelige riger tage hjem til Amerika. Tom, Howard og Andrew takker ja til tilbuddet, mens O’haras pegefinger krummes mere og mere.

Imens har Bartholomew oplevet en ganske anden situation. Det øjeblik han satte sig, gik alle opdagerne i en trancelignende tilstand og fik mælkehvide øjne. Efter at have studeret dem indgående i 20-30 sekunder, rejser han sig op for at ruske liv i dem.. De vågner alle øjeblikkeligt. Da Seymore opdager, at hvælvingen nu igen er åben, farer de alle, med en totalt forvirret Bartholomew, over hals og hoved ud af pyramiden og ind i natten…

View
Dr. Ali Kafour
Occultist extraordinaire

Ali Kafour er selv aldeles bekendt med kult aktivitet i Cairo, men er lykkedes med at holde sig udenfor. Han er meget venlig og imødekommende og gør gruppen opmærksom på, den store fare der er forbundet i at rode sig ud i en konflikt med Den sorte Faraos Broderskab.
Han har hørt om en kult længere syd på kaldet “den blodige tunge” som han mener også har relation til broderskabet.

Han kommer med følgende oplysninger:
Carlyle ekspeditionen:
Kafour er sikker på, at de har fundet noget i “den skæve pyramide”, som de udgravede i nærheden af umiddelbart før deres afrejse. Sir Aubrey havde været interesseret i denne mytologiske skikkelse ganske længe og Kafour har både holdt møder med ham og udvekslet breve ang. emnet.

Den sorte Farao:
Kafour er en de de ganske få, der faktisk har viden om mumien. I slutningen af det 3 dynasti kom en mand ved navn Nephren-Ka til Egypten. Nephren-Ka var en mægtig troldman, der kunne bringe død og galskab til sine fjender med et fingerpeg.Han kom fra en gammel arabisk by Irem, som også er nævnt i Al Azif* Nepren-Ka tilbød en frygtelig og uendeligt gammel guddom, den sorte farao. Han blev hurtigt selv synonym med guden blendt de underkastede folkeslag. Efter hundrede af år, blev han endelig besejret af Isi og det 4 dynastis grundlægger Sneferu. Snefaru byggede den skæve pyramide dels som en skamstøtte og dels som et fængsel i nærheden af Dhasur. På trods af Snefarus sejr, var der stadig folk der tilbad den sorte farao. Disse trak længere mod syd, sikkert i nærheden af Sudan. Da den onde dronning Nitocris grundlagde det 6 dynasti, blev kulten accepteret og endda indlemmet i hendes embedsværk.

Han har respekt for Penhew Foundation, men er bekymret over de senere års udvikling. Efter Carlyle ekspeditionen har der været ti andre ekspeditioner, hvor mindst 20 er døde eller forsvundne, en håndfuld selvmord og flere udbrud af klinisk sindsyge.

Han videregiver modvilligt følgende oplynninger, da han kun har dem fra en kilde:
Nephren-Ka skulle være i besiddelse af en monstrøsitet som Sphinxen skulle være en lille unøjagtig replika af.
Nephren-Ka’s stemme skulle være blevet båret over hele kontinentet som en sort vind der kunne dræbe alt på sin vej.
En profeti forudser at faraoen vil rejse sig igen “fingre og tæer efter den store milde”. Karfour tror at den store milde kan være Jesus.
Han tror tyveriet af Nitocris kan have relation til profetien, men han ved ikke hvordan.

*Karfour tror fuldt og fast på, at den sorte farao, Nephren-Ka og Nitocris er virkelige entiteter. Han omtaler dem sammen med “de ydre guder”. Meget af hans viden har han samlet fra Al Azif, den originale arabiske udgave af Necronomicon. Han er villig til at lade efterforskerne kigge i den, men kun under opsyn

View
En bange købmand
Og en guide

Gruppen beslutter sig for at skaffe en guide til at hjælpe dem rundt. Den første, Hakim, viser sig at være en svindler og forsvinder, hjulpet af sine 3 store storebrødre, med en pose penge. Dernæst lykkes det at få fat i Ma’muhd, en hjemløs, men tilsyneladende ærlig dreng på 10-12 år.

Først går turen til Egyptisk museum. Her møder gruppen kort den karismatiske Dr. Ali Kafour. Da Kafour hører gruppens ærinde, tilbyder han dem at mødes på hans kontor om aftenen til middag. Gruppen takker pænt ja.

Det lykkes at opspore Faraz Najir’s butik i en ganske gammel del af Cairo. Øjeblikkelig efterforskerne begynder at spørge til Elias og Carlyle, løber Faraz ud i baglokalet. Få sekunder senere kommer kan farende med en kost for at jagte gruppen ud. Udenfor samler der sig hurtigt en menneskemængde. Faraz skubber Bartholomew omkuld og gruppen trækker sig tilbage. Bartholomew opdager hurtigt, at hans pung mangler. I stedet ligger der en seddel, hvorpå der står “Den sorte giraf kl 14 på”. Gruppen finder den pågældende testue og sætter sig til at vente.
Faraz dukker op kl 14 med udtrykt paranoia. Han fortæller at han var nødt til at afvise gruppen tydelige, da der er megen lyssky kultaktivitet i den gamle del af byen. Han tilbyder at dele sin viden for 20 pund.

Roger Carlyle var interesseret i oplysninger og artefakter der var relateret til den sorte Farao. Carlyle havde købt En buste af den sorte Farao og en slags krone med Zirkunium sten indlagt. Faraz havde også “tilvejebragt” en gammel skriftrulle, der skulle fortælle hvor mumien var begravet og havde fået et klækkeligt beløb for det.

Efter han var blevet kontaktet af Elias, var han kommet under skærpet opsyn fra en eller flere kulter og havde brugt de fleste af pengen på at sende hans hustru og tre børn til Frankrig.

Han mener det er de samme mennesker der står bag tyveriet af mumien fundet af Clive ekspeditionen.

View
Cairo
Nilens juvel

Efterforskerne bruger det meste af dagen på at checke in på hotellet “Nilens Juvel” der ligger på Cairo Plaza.
Howard smutter forbi Cairo Bulletin, der ligge 5 minutters gang derfra.
Her møder han Nigel Wassif, en anglofil velklædt herre. Nigel ser lettere misfornøjet og letter overbærende ud, da Howard rækker ham Big Ben statuen. Han og Mahoney, omtalt “den gale irer” er gamle kendinge og sender gerne hadegaver til hinanden, hvis lejligheden byder sig.

Wassif husker tydeligt Carlyle ekspeditionen og har en del fotos fra deres gennemrejse. Ekspeditionen havde en del kontakt til og fik økonomisk hjælp af en, ifølge Nigel, usympatisk forretningsmand ved navn Omar Shakti. Ekspeditionen lavede tilsyneladende udgravninger for at finde artefakter fra det tredje dynasti, men udgravningslokationerne passede overhovedet ikke med perioden. Folk begyndte at spekulere på, hvad de mon i virkeligheden ledte efter og der gik rygter om en Sort Farao. Med dags varsel forlod ekspeditionen pludselig Cairo for at tage til Kenya. Den forkølede undskyldning var, at Hypatia ønsked at tage billeder inden sommerregne satte ind. Folk talte om, hvad de mon havde fundet, da det ikke så ud til at de tog noget stort med sig.

Af nyere rygter, kan Nigel fortælle at der lige nu igen er en Penhew Foundation sponseret ekspedition ved at grave ved Giza. De har for nyligt fundet en mumie af en kvinde, som formodes at være at være dronning Nitocris fra det 6. dynasti. Før der kunne tages ordentlige prøver af mumien er den dog forsvundet sporløst, til stor spekulation for alle historieinteresserede i Cairo.

Da Howard spørger til autoriteter ud i Egyptisk kultur og historie, foreslår Nigel at tage kontakt til “Egyptisk museums” direktør Dr. Ali Kafour.

View
Mod afrika
Til Port Said og Cairo

Gruppen diskuterer om det er risikoen værd at grave mere rundt i London. Det diskuteres om man skal tage til Cairo for at se, hvilke spor der kan støves op, eller om man skal fortsætte til Nairobi, der er ekstensivt nævnt i Elias’ noter. Da Yalandra mente at kultisterne blev samlet op i Cairo, beslutter gruppen sig at tage dertil.

Mahoney giver Howard en lille, utrolig grim, model af af Big Ben og beder ham aflevere den hos forlæggeren på The Cairo Bulletin Nigel Wassif.

To dage senere lægger skibet fra kaj mod Port Said.

View
Den Blå Pyramide
Truslen fra egypten

Da mange af ofrene for “de egyptiske mord” var stamgæster på “Den Blå Pyramide”, beslutter gruppen, stærkt opfordret af O’hara, at aflægge et besøg.
Det er en meget moderne egyptisk natklub med flere hundrede mennesker. Det er svært at slå disse afrikanere for mange ord, men det er dog tydeligt, at de sænker stemmerne, når de fortæller den lille smule de har hørt rygter om. Den generelle stemning er, at der bestemt er “onde mennesker med onde hensigter” i miljøet, men der er ikke rigtigt nogen der tør pege fingre.

O’hara har klogeligt besluttet sig for at “nøje inspicere baren” og falder i snak med den smukke Yalesha, der er bartender og danser på baren. Hun er anderledes snakkesagelig og fortæller en del, når der ikke er andre gæster i nærheden.
Hun kender også Tewfil Al-Sayed og kalder ham en “forbandet sindsyg voldspsykopat”. Hendes kæreste blev dræbt af kulten og hun er overbevist om, at Tewfik er indblandet. Hun har flere gange set ham samle flere personer op, med kultaftegninger og mærkelige håndvåben. Hun mener at Tewfik hverver dem på sine ture til Cairo, men mere ved hun ikke. Hun dvarer indtrængen efterforskerne om ikke at komme i vejen for ham.

View
En tur i det blå
Om varulve og adels familier

Da efterforskerne ikke rigtigt har varme spor, beslutter de sig til at tage til Lesser Edale, der ifølge artiklen Elias havde gravet op, var hjemsøgt af et monster. Efter 3 dages forhør i den lille by og en del nattevandring, opdager efterforskerne at adelsfamilien i sognet, The Vanes, har et særdeles ungt kvindeligt medlem, der bliver til en ulv under fuldmånen. Den gode pastor i kirken er bekendt med forbandelsen og er ved at kæmpe sig igennem et værk på græsk, der måske kan hjælpe kvinden.
Den unge kvinde er ikke selv klar over situationen. Hendes broder og fader bedøver hende før mørket falder på og spærer hende inde i godsets fangekælder.
Efterforskerne mener ikke at kunne bidrage med mere og med frisk luft i lungerne drager de retur til London.

View
Penhew Foundation
Møde med Gavigan

Efterforskerne beslutter sig for at sætte et møde op med Gavigan.

Gavigan er gammel ven af Aubrey Penhew og forstander af institutionen, der financierer ekspeditioner til Egypten. PF har også været involveret i financieringen af Carlyle ekspeditionen. Gavigan er bekendt med Elias, men har ikke hørt om mordet og kondolerer. Han har mødt Elias en enkelt gang før.

Da han bliver spurgt om Carlyle ekspeditionen, kan han fortælle, at Carlyle havde fået information fra en mystisk afrikansk kvinde. Hun fortalte, at hun kendte gravstedet på en heksedoktor der havde hersket i Nil-dalen for mange tusind år siden. Hun havde desværre, ifølge Gavigan, været en svindler og var forsvundet med flere tusind pund. Efter denne streg i regningen havde Hypatia Masters foreslået at bruge sommermånederne i det relativt kølige Kenya, hvor hun kunne finde gode motiver at fotografere. Der var ekspeditionen forsvundet.

Gavigan kan også fortælle, at PF fungere som en central, der skaber kontakter mellem museer der er interesserede i egyptisk arkæologi. Da han bliver spurgt om de store stentavler fra NY, finder han lageropgørelsen frem. Ifølge hans optegnelser er tavlerne sendt til Cairo, i en fremragende byttehandel med en sarkrofag.

View
Billedet

O’hara vender forpustet og skræmt tilbage til hotellet. Efterforskerne bliver sat ind i situationen. Billedet bliver observeret i kontrollerede intervaller og flere reptilmennesker i kåber er tilsyneladende igang med en ofring ved alteret. I mangel af bedre forslag, skærer Bartholomew forsigtigt en reptil ud af billedet. Få sekunder senere høres et blødt drøn ude på gaden og et reptilmenneske løber over stok og sten. Gruppen deducere at Andrew ligeledes bør transporteres til denne dimension og skærer også ham ud. Han lander fortumlet og dybt taknemmelig.

Gruppen beslutter sig for en flaske sprut og en nats søvn.

View
Interview med Barrington
Howard møder Barrington

Howard beslutter sig til at opsøge Inspektør Barrington, mens Andrew og O’Hara Kigger på billeder. Barrington er en metodisk efterforsker, der er kommet på “De egyptiske mord”-sagen efter hans forgænger forsvandt for et års tid siden. Barrington antager at han er blevet myrdet. Barrington er yderst hjælpsom og kan bidrage med følgende oplysninger:

- Sagen er døbt “de egyptiske mord”, da 17 af de dræbte har været af egyptisk afstamning.
- Jackson Elias har været afhørt som fagspecialist. Han mener at flere af mordene har haft rituelt tilsnit og mener at det har rødder i “Den sorte Pharaos broderskab”, en egyptisk dødskult.
- Edward Gavigan har ligeledes været afhørt. Han har hørt om broderskabet, men mener ikke der er en nutidig, aktiv gren af samme.
- Mange af de myrded har haft gang i “Den Blå Pyramide”, en egyptisk natklub i Soho. Klubben har været under observation, men der er ikke fundet noget særligt.
- 3 af de myrdede havde haft omgagn med Tewfik Al-Sayed. Al-Sayed er krydderihandler og tjente oprindeligt pengene til at åbne butik som egypten guide for flere egypten ekspeditioner for Penhew Foundation. Skygning har ikke røbet nogen sammenhæng med mordene.

View

I'm sorry, but we no longer support this web browser. Please upgrade your browser or install Chrome or Firefox to enjoy the full functionality of this site.